Vedligeholdelse af bremser,
Indikationer og tilkørsel

Nyttige råd og anvisninger
Kontrollér din bremseskives tilstand med et hurtigt tjek!
Aftagne bremseklodser og bremseskiver er en vigtig informationskilde: Det er altid vigtigt at inspicere bremsefladernes tilstand, farve og udseende, for at finde frem til fejl på en eller flere af komponenterne (kalipere, bremseklodser, lejer). Ethvert problem skal identificeres før komponenterne udskiftes.
Hvornår har en bremseskive behov for udskiftning?
  • når man registrerer, at bremseskivens tykkelse er mindre eller lig med den minimumstykkelse - MIN TH - som bilfabrikanten har anført;
  • hvis der findes dybe cirkelformede riller eller radiale revner;
  • hvis der er mørke pletter eller blå punkter på bremseskivens overflade;
  • hvis et tjek påviser mærkbar deformation af bremsefladen.
Tilkørsel
Efter udskiftning skal bremseklodserne og bremseskiverne prøvekøres.
Tilkørslen varer cirka 200 km, hvorunder det er vigtigt at kontrollere for vibrationer og støj fra bremserne, både under kørslen og under opbremsninger.

Bremsningen skal være effektiv, og der skal foretages kortvarige og graduerede bremsninger, for at tillade en korrekt indregulering af bremseklodsens overflade, i berøring med bremseskiven.

Meget bratte eller hårde opbremsninger kan medføre overophedning af friktionsmaterialet på bremseklodserne og bremseskiverne, og eventuelt kompromittere bremsernes integritet og ydeevne.