Certificeringer, total kvalitet
Produkter med OE-kvalitet
De er i overensstemmelse med de europæiske sikkerhedsstandarder og er certificeret iht. alle de strengeste internationale standarder.
Brembo kontrollerer alle produktionsprocessens faser: projektering, udvikling, test, sammensmeltning, bearbejdning, montering, distribution og assistance. Produktionen af originale komponenter sker på fabriksanlæg, som er godkendt af automobilproducenterne. På de samme fabriksanlæg fremstiller Brembo også eftermarkedsprodukterne, der har den samme høje teknologiske værdi som de originale komponenter.
Hele serien af bremseskiver og bremsetromler er ECE R 90-godkendt
Siden november 2016 har den nye R90-02 version af UNECE R 90-forordningen også omfattet godkendelse for bremseskiver og bremsetromler, der er bestemt til udskiftning på nyindregistrerede køretøjer.
Brembo, som i mere end 15 år har certificeret sine bremseskiver med ABE-godkendelsen, har taget positivt imod indførelsen af den nye europæiske forordning, der sikrer én eneste standard, der anerkendes af alle landene.
Alle komponenterne er blevet godkendt lige fra begyndelsen, ikke alene på nyindregistrerede køretøjer, men på hele serien af Brembo-bremseskiver og -bremsetromler, der består af over 2.200 artikler til en dækning på 97 % af den europæiske bilpark.
Brembo xtra og max: download certifikatet
Bremseskiverne i vores sports-serier, Brembo Max og Brembo Xtra afviger strukturelt og visuelt fra de originale. Af denne årsag er Ece R90-godkendelsen obligatorisk i mange lande for at kunne montere dem. For at kunne downloade certifikatet skal du indtaste koden til det produkt, du vil købe, i filteret “Søg efter kode” og gå ind på siden med detaljerede oplysninger om selve produktet.
Hvis ECE-R90-godkendelsen endnu ikke er tilgængelig, anbefales det før købet af Brembo Max-bremseskiverne forbyggende at kontrollere, at dit køretøj er inkluderet i listen over godkendte køretøjer i ABE KBA-certifikatet, som er tilgængeligt på siden med detaljerede oplysninger til den kode, du vil købe.
Bremseklodsernes pålidelighed og sikkerhed
Brembo tilbyder i sin serie af bremseklodser mere end 1.500 ECE R 90-godkendte referencer. ECE R 90-certificeringen er en del af EF-direktivet 98/12, som anvendes og godkendes af alle de europæiske markeder. De certificerede bremseklodser har en anden betegnelse (E1, E2, E4…) afhængigt af det land, hvor certificeringen er udstedt. Certificeringen er godkendt i alle de europæiske lande.
Godkendelserne
BER
Certificering, som attesterer reservedelenes OE-kvalitet iht. EF-forordningen 461/2010.
REACH
REACH omfatter brugen af kemiske stoffer i behandlingen af bremseskiverne, især de lakerede skiver.
EAC
Attestering til eksport i den eurasiske toldunion: Rusland, Hviderusland og Kasakhstan.